Fra morfin og fentanyl til kokain og amfetamin. Fredericia Kommune har fået kaldenavnet Morfinbyen og ikke helt uden grund. Men er det i virkeligheden de smertestillende opioider, der er det største problem? Ifølge fire af kommunens unge, er problematikken med hårde euforiserende stoffer mere udbredt.
Af Benjamin Munk & Laura Bonvang
“Det er svært at beskrive, hvordan det føles. Men når jeg lægger mig ned og lukker øjnene, så kommer der bare sådan en sitrende følelse i hele kroppen – det er virkelig rart.”
Sådan forklarer 23-årige Adam den følelse, han får af opioidet dolol, som han har taget flere gange. Han og de øvrige unge i Fredericia Kommune har i den seneste tid fyldt meget i mediebilledet. Byen har fået øgenavnet Morfinbyen, fordi de unge i højere grad misbruger stærkt smertestillende medicin. Men byens unge er uenige i, at det er det største problem.
Ifølge dem er salget og misbruget af euforiserende stoffer et ligeså stort problem. Adam mener heller ikke, at morfinmisbruget er et større problem end så meget andet. Han har i flere år haft en fod indenfor i miljøet, og han har en god fornemmelse af, hvad der har fyldt mest i hans omgangskreds.
‘’Jeg tror ikke, det handler om at være afhængig af ét bestemt stof. Man prøver ligesom lidt af hvert – amfetamin, kokain, svampe og forskellige opioider,’’ siger Adam og fortsætter: ‘’Og det er nemmere at få fat i end cannabis.’’
Navnet har nået folkeskolerne
I et klasselokale på første sal på Sct. Knuds Skole sidder tre elever fra 10. klasse. Da vi spørger, om de eller deres venner har prøvet at tage stoffer, er det ikke smertestillende midler, der nævnes. Hverken Emil Riber, Jasmin Rasmussen eller Marius Svendsen har prøvet at tage stoffer, men det har flere, de kender.
“Jeg har mange gange fået tilbuddet af venner, men de har også respekteret det, når jeg har sagt nej. Da jeg var til fest nytårsaften, var vi en splittet gruppe. De, der tog alt muligt, var ét sted, og de, der ikke gjorde, var et andet sted. Det var sådan set ikke et problem,” siger Emil på 15 år.
At opioider ikke er et problem, er noget de tre unge siger flere gange. Og når de nævner stoffer, deres venner har prøvet, er der ikke opioider iblandt. Når de tænker på de unges fremtid i Fredericia, er de positive, og ingen af dem er bekymrede over at skulle begive sig ud i det fredericianske natteliv.
Vi snakker lidt om verden
På en trafikeret vej i Fredericia går Adam. Han skal hente sin lillebror på ni år fra skole, og da en skinger drengestemme afbryder vores snak, hilser Adam på sin bror.
‘’Hey du. Jeg har to bekendte med. Vi snakker lige lidt om verden,’’ siger Adam på meget pædagogisk vis. Vi tier med vores spørgsmål, indtil han kigger på os: ‘’I kan bare spørge videre – han er ret moden af sin alder.’’
Adam vil ikke definere sit brug af stoffer som et misbrug, men han er ikke bleg for at fortælle om de stoffer, han har prøvet. Det strækker sig fra cannabis og svampe til opioider og euforiserende stoffer. At der er et problem med stoffer i Fredericia, er han enig i. Han har arbejdet i en butik med direkte udsigt til en ‘narkobule’, hvor der dag ud og dag ind er folk, som går ind og køber euforiserende stoffer for hurtigt at forlade stedet igen.
Adam anerkender, at der er et problem i byen, men argumenterer ud fra egne erfaringer, at hash, kokain og amfetamin fylder ligeså meget i det fredericianske stofmiljø som opioider gør. Og selvom det er forholdsvis let at skaffe i Fredericia, er han heller ikke i tvivl om, at han uden problemer kunne skaffe hvad som helst i en hvilken som helst anden større dansk by.
En form for eskapisme
Der findes mange årsager til, at mennesker kan blive misbrugere. Ifølge Socialstyrelsen er det et faktum, at mange fanges i misbrug, hvis de lider af psykiske problemer, har haft en belastet opvækst eller omgås andre, der har et højt forbrug af stoffer eller vanedannende medicin.
‘’Jeg har en far, der har været misbruger hele mit liv. Jeg ved godt, at det er nemt at sige, at jeg tager stoffer, fordi det ligger til familien, men det gør jeg jo nok. For mange andre tror jeg, uden at gøre mig til ekspert, at det handler om, at man prøver at finde det, der bedst kan få én til at fylde det der tomrum, mange unge kan føle på grund af et pres fra samfundet,’’ afslutter Adam, før han løber efter sin lillebror, der er cyklet i forvejen.
Adam ønsker at være anonym, og vi har derfor brugt et andet navn. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.